Postkort på en moderniseret oldschool måde

Der er efterhånden ret få jeg er på postkort med når jeg rejser. De fleste følger med på Facebook eller Instagram når jeg uploader fotos fra (bla) rejser og dermed får folk en bred vifte af indtryk fra de steder jeg har været, i stedet for ét snoldet postkort.

Men nu er der jo altså noget ganske charmerende ved at modtage et postkort, og der ER jo altså stadig folk der ikke er på FB eller Instagram. Da postkortet er en uddøende race, har jeg ret ofte brugt en del tid på at opstøve postkort (feks stort set umuligt i Japan - tror det er fordi de fotograferer så meget selv. Hvad skal de så bruge andres fotos til?) og ikke mindst frimærker!

Men med app'en iPostkort slipper man for den slags. Man skal så også slippe 24,5 kr pr postkort man sender, men så er det også ens eget motiv der sendes (og man kan sågar være en del af motivet, hvis man vil!)

Det fungerer på den måde, at man henter app'en til sin smartphone, og så kan man gøre ét af to for at vælge motiv. Man kan enten tage et foto fra app'en (ved at tappe på iconet med fotografiapperatet), hvilket fungerer rigtig fint både på iPhone og Android eller også kan man vælge et foto man allerede har liggende på telefonen (ved at tappe på film iconet). Det fungerer problemfrit på iPhone mens man på Android underligt nok kun kan vælge fotos der er gemt i Dropbox. Men det fungerer til gengæld også fint.

Når man er færdig med motivet tapper man på tekst, hvorved der åbnes et vindue, hvor man kan skrive sin tekst samt adressen på modtageren. Herefter gennemgår man et betalingsflow (der kræves Dankort ser det ud til) og så sendes postkortet

Jeg kunne helt bestemt godt se det sjove i at sende postkort med mig selv på og springe delen over med (det er jo sådan det tit ender) at springe rundt i lufthavnen på vej hjem og lede efter frimærker og postkasser.

App'en er gratis og kan hente til iOS her og til Android her

Vinskattejagt

Fra d. 6 til d. 12. maj er det Riesling Week i København, hvor en række vinbarer, restauranger og vinhandlere lige giver den en ekstra skalle med Riesling.

Som en lille gimmick forsøger Deutsches Weininstitut sig med en vinskattejagt (geocaching). Jeg var egentlig ret sikker på, at jeg havde skrevet om geocaching på bloggen på et tidspunkt, men det er åbenbart blot blevet ved tanken.

Skattejagten går ud på at bruge de GPS koordinater du finder her til at lokalisere dette billede:

Det kan findes alle mulige steder: På overarmen af en tjener, på væggen osv. Når du har fundet billedet, tager du et foto af det og viser det til tjeneren. Og så vanker der en Riesling-éngangstatovering - men mange steder også en lille Rieslingssmagsprøve 

Istid?

Oh! kan det virkelig passe, at vi skal op i nærheden af de 20 grader her i Danmark? Er det så virkelig slut med nattefrost? Og skal vanterne skirftes ud med solcreme? Så er det måske også lige før man gider spise is igen (OK who am I kidding. Har intet problem med at spise is året rundt - det virker bare på en måde lidt mere tilforladeligt, når det er varmt og alle andre også spiser is)

Jeg er svært glad for Ben & Jerry is og italiensk is*, men jeg synes tit det er ret urimeligt dyrt. Men så kan man jo overveje at lave det selv! (Hvor svært kan det lige være? Det er vel bare at blande noget mælk og noget smag og så putte det i fryseren)

Hvis du skulle få lyst til at kaste dig ud i isfremstilling, så finder du alt, der er værd at vide om hjemmelavet is her

*Havde egentlig droppet at tage omkring Italien til sommer men ved tanken om italiensk is tænker jeg, at man da nok skulle genoverveje den beslutning

Metro litteratur

Forrige gang jeg var ude at rejse opdagede jeg noget spændende på metrostationen i lufthavnen: En mulighed for vha QR koder at downloade lidt litteratur til metrorejsen. Meget sjovt og spændende synes jeg.

Det fungerer på den måde, at der på metrostationen er en plakat med de 13 forskellige e-bøger og de tilsvarende QR koder. Med en QR scanner på din smartphone henter du så den eller de bøger du vil.

Hvis du nu ikke bruger metroen eller ikke har en smartphone, så kan du også downloade de 13 e-bøger i e-pub format gennem Saxo.com her eller læse dem online samme sted

Det her med muligheden for at hente læsestof via QR koder gjorde mig opmærksom på nogle ting med QR koder, som jeg har skrevet om her. Da jeg ville downloade en af bøgerne på plakaten viste det sig nemlig, at jeg ikke havde fået hentet en QR scanner siden sidst jeg rebootede min telefon, og der var desværre ikke tid til at fotografere litteraturplakaten, hente QR scanner og scanne en af bøgerne ind inden næste metro kom (om det så er metroen der kører for ofte eller app-hentning der er for langsom kan man så diskutere)

Printstagram

Jeg er den lykkelige ejer af et Polaroid kamera - som jeg dog bruger alt for sjældent. Dels er det lidt bøvlet at slæbe med og dels er det altså bedst til portrætter (fordi formatet er ret småt og fordi billedkvaliteten ikke den allerbedste - men så har det jo andre kvaliteter, det kamera!)

Hvad jeg altid (ALTID) har med mig, er min telefon. Den er jo nærmest en forlængelse af min arm. Heller ikke her er jeg supertilfreds med billedkvaliteten, men jeg tager alligevel ret så mange fotos med min telefon. Det er alt fra ting jeg skal huske (hvorfor huske prisen på noget i hovedet, når man kan tage et foto af prisskiltet?) over pudsige/pæne/sjove ting til de helt almindelige turistfotos.

Nogle af telefonfotografierne lægger jeg på Instagram og så har jeg dem naturligvis samlet her.

Men jeg ved fra gamle dage og fra mit Polaroid kamera, at der altså er noget andet ved at have et rigtig, fysisk billede i hånden.

Det er de klar over, folkene fra Prinstagram. Og de har oven i købet gjort det hele ret let (i hvert fald hvis du er hoppet med på Instagram-bølgen). Jeg kan faktisk bare kun sige: Kæft det' smart!

Der er en hel del forskellige varianter af prints at vælge imellem. Man kan få fotos enkeltvis eller som små bøger eller som plakater osv osv. Priserne ligge på fra 10 USD for en Tiny Book til indrammede prints til 60 USD

Fra Printstagram vælger man, hvilken type print man gerne vil købe, og så logger man på sin Instagram konto og får vupti-vupti adgang til alle sine Instagram fotos. Og så er det ellers bare at vælge de bedste ud. Når man er færdig med at vælge og redigere, fungerer det som en helt almindelig web shop. Eneste lidt irri ting ved konceptet er, at man skal betale 12 USD for forsendelse til Europa.

Men ellers er det godt nok smart.

Hemlock Grove

Netflix har gjort det igen og sat sig i produktionsstolen på online streaming serien, Hemlock Grove. Jeg var ret meget på røv og albuer over House of Cards (Netflix' første selvproducerede serie) men jeg er knap så begejsret for deres nyeste serie. Men det kan tænkes, at jeg bare er udenfor målgruppen (vampyr-film, you know...).

På den anden side kan jeg godt lide et godt gys og lidt splat (og er feks ret vildt med The Walking Dead pga den meget creepy stemning der er i afsnittene - og knap så vild med, at traditionelle autoritetsstrukturer og kønsrollemønstre åbenbart består efter at verden er blever overtaget af zombier), så vi sropper alle bortforklaringer og undskyldninger: vampyr-typerne i Hemlock Grove når ikke Kevin Spacey til sokkeholderne!

Soldrevne parkometre

Der er sjældent noget særlig godt at sige om parkometre. Er de pæne? Næ. Bliver man lykkelig af at putte penge i dem? Overhovedet ikke! Gør de noget godt for verden? Ikke specielt!

I solcelle-begejstrede Berlin har man udviklet lidt på parkometrene, så de i det mindste fungerer på en lidt smart måde. De bliver nemlig drevet af solceller. Og når det nu absolut skal være med de parkometre, så er det faktisk meget smart, synes jeg.